Mange, der overvejer at starte i terapi, spørger sig selv: Hvem er egentlig personen, jeg skal sidde overfor? Det forstår jeg godt. Det kan føles som et stort skridt at række ud – og derfor synes jeg også, du må vide lidt om, hvem jeg er.
Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet og har siden arbejdet både i det offentlige og det private. Jeg startede i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvor jeg arbejdede med børn og unge – men faktisk mindst lige så meget med deres forældre, lærere og skoleledere. Det var her, jeg for alvor blev optaget af, hvordan mennesker formes i fællesskaber og det gav mig en grundlæggende forståelse for, hvor meget fællesskaber og relationer betyder for menneskelig trivsel.
Senere skiftede jeg til en privat psykologpraksis, hvor jeg fik mulighed for at arbejde mere fordybende med individuel terapi. Her har jeg haft over 1000 terapeutiske samtaler, og jeg har erfaring med både korte, fokuserede forløb og længerevarende processer. Hvert menneske er forskelligt, og for mig er det vigtigt, at du føler dig mødt og set – ikke bare som “klient”, men som den, du er.
Jeg arbejder især med Kognitiv adfærdsterapi og Compassion-fokuseret terapi. Compassion-fokuseret terapi betyder meget for mig, fordi den minder os om, at vi ikke skal “tage os sammen” for at få det bedre – men snarere lære at møde os selv med venlighed, mod og forståelse. Jeg tror på, at det er gennem medfølelse – både fra andre og os selv – at ægte forandring kan opstå.
Jeg modtager supervision og efteruddanner mig løbende – både fordi jeg tror på kvalitet i det faglige arbejde, og fordi jeg har en oprigtig interesse i at blive dygtigere og udvikle mig som menneske og fagperson. Det er et stort privilegium at få lov til at møde mennesker på et sårbart sted og være en del af en forandringsproces.
Privat er jeg gift og mor til to skønne børn: Lærke på 8 år og Mads på 2. Jeg har også selv kendt til livets mere sårbare og svære sider – som menneske har jeg erfaret, at ingen går igennem livet uden modgang. Det har givet mig en særlig forståelse for, hvor meget styrke der kan ligge i sårbarheden, og hvor vigtigt det er at blive mødt med medfølelse, når livet gør ondt.
For mig handler terapi ikke om, hvad man kæmper med, men at man kæmper. Det, der gør ondt for dig, er vigtigt – og værd at tage alvorligt. I terapien er der aldrig nogen målestok for, hvad der “er slemt nok
Jeg ved, at det kræver mod at søge hjælp. Og jeg vil gerne møde dig dér, hvor du er – med respekt, nysgerrighed og håb for det, der kan blive muligt.
