Psykolog Camilla Dahlbom

Psykolog i hjertet af Aalborg

Psykolog Camilla Dahlbom

Nærværende psykolog

Min praksis er en del af psykologhuset Vesterå, som er beliggende i Aalborg Centrum, med indgang mellem restaurant Struktur og café Vesterå. 

Når du ankommer til psykologhuset på 1. sal træder du ind i vores venteværelse. Her er du hjerteligt velkommen til at forsyne dig med en kop kaffe, te eller kakao samt tage plads, så kommer jeg og henter dig til vores aftalte tid. 

Du er i centrum

Det er vigtigt for mig som psykolog og som menneske, at møde dig med omsorg, nysgerrighed og en tro på det bedste i ethvert individ.

Du kan tale frit

I terapien trækker jeg særligt på kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og psykoedukation.

Kom på rette spor

Jeg vil altid skræddersy det terapeutiske forløb, med respekt for din integritet og livssituation. Det er vigtigt for mig og for dit udbytte af terapien.

Jeg kan tilbyde

Stress - psykolog - Hjem - Psykolog Camilla Dahlbom

Stressbehandling

- psykolog - Hjem - Psykolog Camilla Dahlbom

Angstbehandling

Depression - psykolog - Hjem - Psykolog Camilla Dahlbom

Behandling for depression

Psychological therapy - psykolog - Hjem - Psykolog Camilla Dahlbom

Kognitiv testning

Write a diary - psykolog - Hjem - Psykolog Camilla Dahlbom

Individuel terapi

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en form for psykoterapi, som fokuserer på at ændre uhensigtsmæssige tanker og adfærdsmønstre. KAT bygger på ideen om, at vores tanker, følelser og adfærd hænger tæt sammen og påvirker hinanden indbyrdes. Ved at identificere og justere uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, kan man opnå en positiv forandring i den følelsesmæssige tilstand. KAT er meget anvendt og effektiv til en bred vifte af psykiske lidelser og livsudfordringer, hvilket gør den til en alsidig og praktisk tilgang indenfor psykoterapien.

I min praksis anvender jeg evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi. Det betyder helt konkret at jeg tilrettelægger en behandlingsplan, som integrerer de metoder og teknikker fra KAT, der gennem nyeste forskning har vist sig mest effektive til den specifikke lidelse, som har fået dig til at opsøge hjælp. Jeg sikrer altså et terapeutisk forløb, som er skræddersyet til dig og dine behov.

Compassion fokuseret terapi

Compassion fokuseret terapi (CFT) fokuserer på at udvikle klientens evne til selvmedfølelse og medfølelse for andre, hvilket kan hjælpe med at reducere selvkritik, skam og følelsesmæssig lidelse. CFT kan effektivt kombineres med KAT, for at forbedre behandlingsresultaterne. Nedenfor vil jeg liste en række måder, hvorpå disse to terapiformer kan integreres:

Komplementære teknikker: KAT’s fokus på at ændre negative tankemønstre kan styrkes ved at tilføje CFT’s teknikker til at udvikle selvmedfølelse. For eksempel kan du som klient lære at udfordre negative tanker gennem KAT, mens du samtidig udvikler en mere medfølende indstilling til dig selv gennem CFT.

Forstærkning af relationen mellem dig som klient og mig som psykolog: Den varme og støttende tilgang i CFT kan hjælpe med at styrke relationen mellem dig og mig, hvilket har vist sig afgørende for effektiv terapi. Dette kan gøre KAT’s teknikker mere effektive, da du vil føle dig tryg og støttet i terapien.

Fokus på skam og selvkritik: Hvis du oplever meget skam og selvkritik, som hindrer fremskridt gennem KAT, kan CFT’s fokus på at udvikle medfølelse være særlig nyttig. Her vil jeg foreslå at vi tager udgangspunkt i CFT og inddrager KAT senere i forløbet, når din selvmedfølelse er styrket.

Holistisk tilgang: Ved at kombinere KAT’s strukturerede og målrettede teknikker med CFT’s fokus på medfølelse, kan jeg som psykolog tilbyde en mere holistisk behandling, der adresserer både kognitive og følelsesmæssige aspekter af din lidelse.

Hvorvidt en kombination mellem KAT og CFT er meningsfuld, vil altid være en individuel vurdering afhængigt af såvel din lidelse som dine ønsker og behov.

Psykoedukation

Psykoedukation er en integreret del af såvel kognitiv adfærdsterapi, som compassion fokuseret terapi og bruges ofte i de tidlige faser af behandlingen. Psykoedukation er en metode, der involverer undervisning og oplysning af klienter om deres psykiske lidelse, behandlingsmuligheder og mestringsstrategier. Formålet med psykoedukation er at give dig en bedre forståelse af dine symptomer og din tilstand, hvilket kan styrke din evne til at håndtere og forbedre dit mentale helbred.

Psykoedukation er vigtigt af flere årsager, herunder:

Forståelse og indsigt: Når du får en bedre forståelse af din lidelse og symptomer, kan det bidrage til at reducere frygt og forvirring samt øge din følelse af kontrol.

Styrkelse af selvhjælp: Når du forstår din tilstand bedre, vil du ofte bedre rustet til at anvende de teknikker og strategier, du lærer i terapien.

Engagement i behandling: Når du er godt informeret om din lidelse og behandlingsmulighederne, vil du med stor sandsynlighed opleve større motivation i behandlingsforløbet.

Forbedring af resultatet: Ved at øge forståelse og motivation kan psykoedukation føre til bedre behandlingsresultater og en mere effektiv håndtering af symptomer.

Jeg samarbejder med

psykologerne johansen kristoffersen logo - psykolog - Hjem - Psykolog Camilla Dahlbom
subheader logo - psykolog - Hjem - Psykolog Camilla Dahlbom

Igennem Prescriba tilbyder jeg online psykologforløb samt online familierådgivning til klienter, der er dækket af PFA sundhedsforsikring.